Indholdsfortegnelse

Vitrilhandsker

Vitrilhandsker er en ny type engangshandske på markedet. Handsken dækker et nyt behov i markedet, og befinder sig som produkt midt imellem nitrilhandsker og vinylhandsker. 

Vitrilhandsker er et udmærket alternativ til f.eks. forbrugere og rengøringspersonale, som ikke behøver den stærke beskyttelse, som nitrilhandsker giver, men som stadig gerne vil have højere komfort og bedre beskyttelse, end de billigere vinylhandsker kan tilbyde. 

I det følgende kan du få nærmere information om vitrilhandskers egenskaber, herunder deres fordele og ulemper sammenlignet med andre engangshandsker.   

Hvad er vitrilhandsker?

Vitrilhandsker er fremstillet af en blanding af vitril og nitril. Materialet vitril resulterer i en robust engangshandske, der er stærkere end f.eks. vinylhandsker og LDPE handsker. Handsken blev opfundet, fordi der opstod mangel på nitril- og latexhandler på grund af pandemien. 

5 fordele ved vitrilhandsker

Den første fordel ved vitrilhandsker er prisen. Vitrilhandsker er lidt billigere end latexhandsker og nitrilhandsker. Vitrilhandsker kan fås til ca. 80 – 100 kr. for 100 stk. handsker. Vitrilhandsker er dog lidt dyrere end vinylhandsker. 

Den anden fordel ved handsketypen er holdbarheden. Vitril er tre gange stærkere end vinylhandsker, og kan derfor være et godt alternativ til vinylhandsker. 

Den tredje fordel er at vitrilhandsker er allergifri. Handsken er syntetisk, og derfor fri for naturlige latexproteiner, som kan udløse allergi. 

Hvis man sammenligner komfort og pasform, er vitrilhandskers fjerde fordel at komforten er bedre end vinylhandsker. Vitrilhandsken er komfortabel, blød og fleksibel i brug. Til sammenligning er vinylhandsker et mere stift materiale at have på hænderne. 

Vitrilhandskers femte fordel er en bedre gennemfølingsevne sammenlignet med vinylhandsker. Materialet vitril giver en tynd overflade, som sikrer god kontakt. 

Ulemper ved vitrilhandsker

Vitrilhandsker yder ikke den bedste beskyttelse til opgaver med høj risiko, dvs. situationer, hvor man kan komme i kontakt med virus, bakterier og biologiske kontaminanter såsom opkast, blod og lignende. I disse situationer giver nitrilhandsker den bedste beskyttelse. 

Vinylhandsker er stærke og modstandsdygtige, men ikke så robuste som nitrilhandsker og latexhandsker. I forbindelse med opgaver, hvor man skal beskytte sig mod stærke kemikalier, yder vitrilhandsker udmærket beskyttelse – men nitrilhandsker giver den bedste beskyttelse.

Vitrilhandskers ulempe er også, at de ikke er særligt udbredt på markedet. I skrivende stund er der kun et produkt til salg online i Danmark. Udbuddet er derfor begrænset, og det er derfor svært på nuværende tidspunkt at få meget ud af vinylhandskens fordele.

Der mangler også flere vurderinger og anmeldelser af produktet, som kan afgøre, om produktet er det rigtige for forbrugeren.  

Vitrilhandsker har desuden miljømæssige ulemper. Handsken indeholder PVC, som er belastende for miljøet på grund af stoffet polyurethan. Hvor meget vitrilhandsker belaster miljøet, er endnu ikke kortlagt. 

Hvad beskytter vitrilhandsker mod?

Vitrilhandsker beskytter mod biologiske smittekilder såsom vira, bakterier og svampe. Handsken yder også udmærket beskyttelse mod kemikalier, bedre end vinylhandsken.

Vitrilhandsker kan også bruges til håndtering af fødevarer, dog ikke fede fødevarer. Selvom vitrilhandsker yder beskyttelse mod disse risici, er beskyttelsen ikke lige så god som hos nitrilhandsken.

Vitrilhandsker er mindre robuste i brug, og det skyldes, at handsken også består af materialet vinyl, som er mindre holdbart. 

Er du tvivl om hvilken engangshandske der er bedst til formålet? Få mere at vide om de 7 mest brugte engangshandsker i vores definitive guide til engangshandsker her: Engangshandsker: Den definitive guide. Du finder guiden ved at scrolle lidt ned på siden, som du lander på. 

Hvilke opgaver kan vitrilhandsker bruges til?

Vitrilhandsker kan bruges af sundhedspersonale til visse undersøgelses- og plejeopgaver, det afhænger dog af myndighedernes anbefalinger. Vitrilhandsker er også velegnede til fødevarehåndtering, dog ikke fede fødevarer.

Rengøringspersonale kan desuden bruge vitrilhandsker til at løse opgaver med stærk rengøringskemi. Forbrugere kan også benytte handskerne til stærkt snavsede eller våde opgaver, hvor man ønsker en bedre beskyttelse end LDPE handsker eller vinylhandsker kan give. 

Hvem kan bruge vitrilhandsker?

Vitrilhandsker er mere behagelige i brug end vinylhandsker og beskytter mod flere ting:  Stærk kemi, biologiske smittekilder, vand, snavs og smuds.

Derfor kan handsken benyttes af flere faggrupper: Sundhedspersonale, rengøringspersonale, kokke, frisører, kosmetologer, tatovører, mekanikere, industriarbejdere, serviceansatte, VVS-installatører.

Vitrilhandsker og miljøet

Vinylhandsker indeholder vinyl, som belaster miljøet, når det affaldssorteres. Når du har brugt vitrilhandsker, er det derfor vigtigt, at affaldssortere handskerne korrekt: 

Handsker, som ikke er snavsede, smides i plastbeholderen.

Snavsede handsker smides i beholderen til restaffald. 

Bemærk venligst, at anbefalingerne for plastsortering kan variere fra kommune til kommune.