Engangshandskers modstandsevne

Når man anvender handsker, for at beskytte hænderne mod kemi, er det vigtigt at kende handskernes beskyttelsesevne. Begrebet gennembrudstid dækker således over den proces, hvor kemikaliet trænger igennem handskematerialet. Molekylerne fra kemien kan bevæge sig fra handskens yderside, gennemtrænge selve materialet, for til slut at være på indersiden af handsken. Tiden der går hermed, er handskens gennembrudstid.

Flere elementer har betydning på gennembrudstiden:

1. Materialesammensætning. Den konkrete materialesammensætning har stor betydning for beskyttelsesniveauet. En handske af nitril på samme tykkelse som en handske af butylgummi, kan eksempelvis ”kun” modstå acetone i ca. 10 minutter, mens handsker af butylgummi kan modstå acetone i 4 timer.
2. Tykkelse. Gennembrudstiden øges i takt med at handskematerialet øges. En tynd handske af eksempelvis nitril, vil dermed beskytte dårligere end en tykkere nitrilhandsker.
3. Typen af kemi. Forskellige kemikalier har vidt forskellige gennembrudstider. Som udgangspunkt er det derfor at anbefale, at skifte engangshandskerne hvis der kommer stænk af stærk kemi på engangshandskerne.
4. Temperatur. Stiger temperaturen på kemikaliet, vil gennembrudstiden blive reduceret væsentligt. Igen afhænger den konkrete indvirkning på gennembrudstiden, hvilket handskemateriale der er tale om, hvor tyk handsken er og ikke mindst hvilken kemi som der er tale om.

Skemaer for gennembrudstid

Mange producenter af engangshandsker foretager test af specifikke handsker, og dertilhørende specifikke kemikalier. Man vil dog næsten altid opleve, at disse skemaer sjældent indeholder lige netop de rengøringsmidler eller kemikalier som man selv gør brug af.

Endvidere skal man være opmærksom på, at testen ift. gennembrudstid ikke er foretaget i realistiske brugssituationer. Typisk er anvendelsestemperaturen højere i virkeligheden, foruden at handskerne udvides under brug, samt at der der er en risiko for slid af handsken under brug.

Husk på at gennembrudstiden angiver det tidspunkt hvor kemien har fundet vej til handskens inderside. Det er derfor vigtigt at udskifte engangshandsken inden tidspunktet for gennembruddet.

Kortlægning af handskebehov

For at finde ud af hvilken type handske som er passende til en given arbejdssituation, kan man med fordel foretage en kemisk APV. Du kan desuden læse vores grundige guide, hvor du kan få svar på spørgsmål, som typisk opstår, når man skal vælge engangshandske. Du finder guiden, når du scroller lidt ned på siden: Engangshandsker: Den definitive guide

Denne kortlægning foretages blandt andet ved at se på:

1. Afdelinger og processer hvor man har brug for at beskytte hænderne mod hhv. vand, rengøringsmidler, desinfektionmider, kemikalier, mikroorganismer osv.
2. Hvor hyppigt og hvor lang tid der skal bruges handsker
3. Om der er særlige ønsker/krav, eksempelvis om der er brug for særlig god fingerføling, lang skaft eller lignende
4. Såfremt der er kemikaliepåvirkning
   1. Hvilke kemikalier anvendes?
   2. Er det koncentreret kemi eller brugsopløsninger?
   3. Hvilke krav står der ift. handsker i kemiens sikkerhedsdatablad?
   4. Er der risiko for stænk? Eller skal handskerne dyppes helt i kemien
   5. Hvor lang tid er der behov for at bruge handsker
   6. Er det vådt arbejde? Vådt arbejde defineres hvis man enten har to timers våde hænder dagligt, at man vasker hænder min. 20 gange dagligt, eller at man bærer handsker mindst to timer dagligt

Med udgangspunkt heri kan man lave en oversigt med krav til handskerne i forhold til:

• Kemikalier, fødevarer eller mikroorganismer som brugerne kommer i kontakt med
• Særlige krav ift. gennemfølingsevne, handskelængde mv.
• Særlige behov fra medarbejdere – fx. store/små hænder, allergi over for latex eller acceleratorer
• Anbefalinger fra sikkerhedsdatablad

Krav til engangshandsker

Handskerne skal være CE-mærkede, hvilket er din sikkerhed for at de opfylder gældende sikkerheds- og sundhedskrav.

Derudover vil handskerne være udstyret med en AQL-værdi, som er en standard for handskernes tæthed. Både kemikalier og mikroorganismer kan nemlig trænge igennem mikroskopiske huller i handskerne. På basis af en test hvor stikprøver udtages, tester man således gvor mange pinholes der er i handskerne.

Handsker med en AQL-værdi på 1,5, svarer eksempelvis til at højst 1,5% af handskerne i partiet har huller. En lav AQL værdi er således positivt.